indesign
Plakter · Logoer · Emballage
Wien
Mei-opgave 15 WIEN.indd 1
Wien
Wien
er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater. Den ligger i den nordøstlige del af landet ved floden Donau og har knap 1,7 millioner indbyggere, hvilket gør det til den 10.
største by i den Europæiske Union.
Området, hvor Wien ligger, har ifølge
arkæologiske fund været beboet allerede fra
den yngre stenalder. Romerne kaldte den Vindobona, men skriftlige kilder, der bekræfter byens eksistens, findes kun fra omkring det 13. århundrede. I 1278 begyndte den habsburgske
Mei-opgave 15 WIEN.indd 2
æra med sejren over Ottokar 2. af Bøhmen.
Nu begyndte en fremgangstid for Wien, der fik en speciel status. I 1529 var opgangsperioden imidlertid slut, idet osmannerne invaderede området. Kampen med tyrkerne varede indtil 1683, hvor den anden invasion blev slået til- bage. Herefter begyndte en ny opblomstrings- tid. I løbet af det 20. århundrede med de to verdenskrige led Wien dog større tab.
Wien i dag
I dag befolkes byen af knap 1,7 millioner indbyggere, hvoraf en sjettedel er indvandrere. Livskvaliteten for beboerne er steget markant startende i mellemkrigstidens „Røde Wien“, hvor standarden for en stor del af befolkningen gik fra knebne boligforhold og småhandel til
at bo anstændigt og have gode muligheder for uddannelse (blandt andet på Wien Universitet, der er et af Europas ældste), kultur og natur. Befolkningssammensætningen er efterhånden indgroet „wiensk“: med basis i mange forskel- lige folkeslag fra det multietniske Østrig-un- garske rige.
Byen er meget kendt for sin kultur, hvilket
har givet anledning til begrebet Wiener Mo- derne, som betegner perioden omkring år- hundredeskiftet 1800/1900. I særdeleshed har musikken en stor betydning i Wien, der kaldes musikkens verdenshovedstad, idet den har
huset mange berømte musikere og komponister, herunder Mozart og Beethoven. Denne status som kulturelt og politisk centrum har byen fået
i kraft af, at den i århundreder var residensby for den habsburgske kejserfamilie.
Ligeledes rummer Wien mange histo-
risk-kulturelle bygninger og områder, hvoraf byens centrum og Schönbrunn slot er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Desuden huser byen kendte bygninger som kirken Stephans-
16-04-2024 10:59:49
16-04-2024 10:59:48
dom, slottet Belvedere og kejserpalæet Hofburg samt parkområdet Prater.
Wien er desuden den eneste hovedstad i
verden, hvor der er en normal kommerciel produktion af vin inden for bygrænsen.
Kultur
Wien har som kulturby stor international be- tydning, og herfra stammer også mange promi- nente musikere og komponister. Musiske spe-
cialiteter fra Wien inkluderer Wienervalsen, Wiener Sängerknaben samt store begivenheder såsom Nytårskoncerten og Operaballet. Selve opera- og teaterbygningerne er også kendte. Wien er desuden berømt for sit køkken, sin litteratur og kaffehuskultur.
Vigtige strømninger som uddrog fra Wien
er navngivet efter byen. Dette gælder wiener- klassicismen, første og Anden Wienerskole (musik), Wienerkredsen (filosofi), Wiener- gruppen (litteratur) samt den østrigske skole (videnskabsteori). Den europæiske kulturepoke omkring århundredeskiftet 1900 ofte kaldt Wiener Moderne, idet byen især i dette tidsrum havde stor indflydelse på hovedstrømningen af europæisk kultur.
Theater an der Wien har haft mange uro-
pførelser af forestillinger de sidste år; på Schönbrunn slot er der marionetdukketeater. Klassisk musik høres hovedsageligt på Wiener Musikverein, men nyligt er opført et Musikkens Hus, der fungerer som klangmuseum. Slottet Belvedere fungerer også som museum med østrigsk kunst fra middelalder til nutid. Alle stilperioder repræsenteres ligeledes inden
for arkitekturen i Wien: fra den gotiske Ste- phansdom over Stadtbahnstation Karlsplatz i jugendstil til det farverige Hundertwasserhaus og Wiener Gasometer.
Af kendte arkitekter kan nævnes Joseph
Maria Olbrich, Otto Wagner og danskeren Theophil Edvard Freiherr von Hansen.
Det østrigske køkken
Wien er verdenskendt for sin Wienerschnitzel, kalveinderlår, der er banket fladt, dækket med mel, æg og rasp og derefter stegt i smør. Denne specialitet kan man få næsten overalt, hvor
der serveres kogekunst fra wienerkøkkenet.
Af andre eksempler på Wiens køkken kan „Tafelspitz“ (meget magert kogt kød - samme udskæring, som man i Danmark kender som culotte), som traditionelt serveres med „Gerö- steten Erdäpfeln“ (kogte kartofler moset med en gaffel og derefter stegt) og peberrodssovs, „Apfelkren“ (en blanding af peberrod og æble) og „Schnittlauchsauce“ (en purløgssovs lavet på mayonnaise).
Wien har desuden en lang tradition med
kager og desserter: apfelstrudel, palatschinken (søde pandekager) og knödel (boller) ofte fyldt
Mei-opgave 15 WIEN.indd 3
16-04-2024 10:59:50
med frugter som for eksempel abrikos. Sacher- torte, en tør chocoladekage med abrikosmarme- lade fra Hotel Sacher, er verdenskendt.
Om vinteren er der små gadeboder, hvorfra
der sælges Maroni (stærke kastanjer) og kar- toffelrösti. Pølser er også populære og sælges ligeledes ved gadeboder natten igennem.
Wienercaféer
Wienercaféer h ar en lang og velbeskrevet
historie, der kan dateres århundreder tilbage i
tiden, og historier om kendte historiske kun-
ders afhængighed af koffein fra de ældste af
cafeerne er en lokal legende. Traditionelt bliver
kaffen serveret med et glas vand.
Wienercafeer påstår at have opfundet
processen med at filtrere kaffe fra bønner, de erobrede efter den anden tyrkiske belejring
af Wien i 1683. Wienercafeerne påstår, at da de invaderende tyrkere forlod Wien, lod de hundredvis af sække med kaffebønner blive tilbage. Kejseren gav F. J. Kulczycki noget af denne kaffe som belønning for at give oplysnin- ger til hæren, der hjalp til tyrkernes endelige nederlag. Kolschitzky åbnede derefter Wiens første kaffebar.
SunTour.dk
Vi sørger for hele din rejs, gå ind på vores hjemmeside www.suntour.dk.
Hoteller
Marts
Søndag 5 dage, 4 nætter Søndag 8 dage, 7 nætter Torsdag 4 dage, 3 nætter Torsdag 8 dage, 7 nætter
April
Søndag 5 dage, 4 nætter Søndag 8 dage, 7 nætter Torsdag 4 dage, 3 nætter Torsdag 8 dage, 7 nætter
Maj
Søndag 5 dage, 4 nætter Søndag 8 dage, 7 nætter Torsdag 4 dage, 3 nætter Torsdag 8 dage, 7 nætter
Juni
Søndag 5 dage, 4 nætter Søndag 8 dage, 7 nætter Torsdag 4 dage, 3 nætter Torsdag 8 dage, 7 nætter
Juli
Søndag 5 dage, 4 nætter Søndag 8 dage, 7 nætter Torsdag 4 dage, 3 nætter Torsdag 8 dage, 7 nætter
August
Søndag 5 dage, 4 nætter Søndag 8 dage, 7 nætter Torsdag 4 dage, 3 nætter Torsdag 8 dage, 7 nætter
Hilton Home Frohot
1.498 2.448 1.898 2.548
2.698 2.598 2.498 2.458
2.288 2.698 2.198 2.698
2.148 2.348 1.958 2.648
2.358 2.898 2.148 2.768
2.498 3.158 2.298 3.078
2.148 2.758 1.938 2.548
2.368 2.498 2.168 2.798
2.498 3.148 2.278 3.068
2.398 2.648 1.898 2.578
2.648 2.778 2.068 2.698
2.898 3.098 2.198 2.998
2.198 2.748 1.968 2.648
2.378 2.898 2.168 2.798
2.498 3.198 2.248 3.098
2.198 2.548 1.898 2.548
2.258 2.768 2.058 2.658
2.398 3.098 2.158 2.998
Mei-opgave 15 WIEN.indd 4
16-04-2024 10:59:50
Ladakh
Oplev Ladakh - det sidste Shangri-la
Ladakh er et højlandsplateau nord for Himalaya, der om vinteren er afskåret
fra omverdenen i seks måneder. Landet, der hører til Indien, kan betragtes som
en miniatureudgave af Tibet, hvor tibe- tansk buddhisme bestemmer og beriger ladakiernes spartanske tilværelse. I de små selvforsynende bjerglandsbyer oplever man indbyggerne i den perfekte balance med naturen såvel som med det overnaturlige.
Himalayabjergene danner en meget effektiv barriere mod regn, og meget af
landet er derfor goldt med måneagtige landskaber. Men ind imellem er der oa- ser med dyrkede marker, abrikostræer, æbletræer og vilde blomster som kamille og lavendel. Et af de få steder i verden, hvor man føler sig som på en anden planet.
Historie
Ladakh var engang et uafhængigt konge- dømme, og ligger hvor karavanevejene krydsede hinanden fra Tibet, Kashmir og Kinesisk Turkistan. I hovedstaden Leh løb
alle de store asiatiske handelsveje og på byens markedsplads blev der gjort bytte- handler, hvor guld, silke, te og medicin blev udvekslet for bomuld, brokader, perler, krydderier og indigo.
Hvordan foregår turen
Turen i Ladakh har karakter af en eks- pedition. I 4-hjulstrækkere vil vi besøge nogle af landets mest spændende og naturskønne områder. Da vejene i La-
dakh kan være af meget dårlig kvalitet, skal man ikke regne med at det bliver en speciel komfortabel oplevelse. Desuden er der indlagt to dages trekking.
Turene giver os rig lejlighed til at møde den tibetanske buddhisme i fuldt flor i de
mange templer vi besøger. Og landska- berne er helt eventyrlige. Befolkningen er venlig og gæstfri.
Der er 5 teltovernatninger, hvor vi har
vores egen stab bestående af kok, køk- kenmedhjælpere og chauffører med.
ny verden for de fleste danskere, alt står fremme til indsnusning.
New Delhi er en meget stor - og en no- get uoverskuelig by - så SunTour tilbyder
flere busture rundt i byen.
Prisen inkluderer:
Fly t/r fra København eller Billund
Fly Delhi/Leh retur
Hotelophold med morgenmad i Delhi Hotelophold med helpension i Ladakh Teltovernatninger med helpension Kørsel i 4-hjulstrækkere i Ladakh
Leje af telte og liggeunderlag
Fælles toilettelt
Fælles badetelt
Kørsel i bus i Delhi
Alle udflugter og entréudgifter Engelsktalende lokalguide
Pris: 22.500,-
New Delhi
I Indiens hovedstad, New Delhi, er der rig mulighed for shopping. Man finder alt fra de billigste sølvsmykker til de dy- reste guldarbejder. Krydderier er en helt
Telefon 2525 2626 . www.suntour.dk
Medieavisen - Mei Beck Kristensen - mediegrafikergrundforløb 2 - 9. April 2024
side 4
Usexet dokumentar om
New York Times er både vigtig og velovervejet
„Page One“ kvalificerer debatten om avisernes og mediernes rolle
i det digitale samfund
Af Kim Skotte, Politiken.
Umiddelbart lyder en dokumentar film om en avis ikke som det mest sexede, der findes Sexet er da nok også det sidste, vil kalde Page One Inside The New York Times“
Men spændende er denne film om
et skæbeesvangert år i den aærvær- dige avis historie ikke desto mindre.
Som en udhulet elefantfod
Det er en film om hårdt arbejdende journalister på en legendarisk avis på et tidspunkt, hvor de digitale medier kommer til at dominere meget af ny- hedsdækningen og de traditionelle avisekonomiers fundament vakler.
Fraværet af sexede signaler i An- drew Rossis dokumentarfilm er på en
måde en vigtig pointe.
For sammenlignet med de nye net medier med de hurtige aftrækkere og tv-stationernes stylede værter og letflydende snak kan en god, gam- meklags avis virke lige så sexet som en udhulet elefantfod brugt som pa-
raplystativ,
Men uanset om avisen er af papir eller ej, kan den noget, som er vigtigt. Hvis den er god, kan den bedrive serios journalistik. Den kan komme i dybden. Den kan brede ud på en måde, som ikke er a afluengig af kort tidshukommelsens behov for kon-
stant pirring og afveksling
David carr
Hvis den har talent, vilje, ihær dighed og tilstrækkelige ressource- mæssige muskler, kan den yde et afgørende modspil i et demokratisk samfund, der på mange måder kan synes at have kurs imod et kæmpe
underskud.
Eks-narkoman
New York Times er så dominerende en monolit i amerikansk dagspres- ses historie, at en film om avisen automa- tisk må interessere.
Maskinrummet hos verdens vig- tigste nyhedsleverandør bliver gjort levende med mediejournalisten Da-
vid Carr som guide.
Den tidligere narkoman har en stemme og en knækket nakke, der virker, som om han engang har ding- let i en løkke, men han er en skarp og karismatisk journalist, der inkar- nerer det bedste af det mest stivnak-
kede i professionen.
Men når filmen er blevet så tan- kevækkende, som tilfældet er, er det, fordi den betragter nutidens medie- skælv med The New York Times som perfekt prisme. Med ord, billeder og analyser kvalificerer den debatten om avisernes og mediernes rolle i det
digitale samfund
.
Efterlader et tomrum
Avisøkonomien har klassisk været
en kobling af annoncer og bladsalg,
hvor man reelt har solgt sit produkt
for billigt.
Når annoncemarkedet rykker over
på nettet, og mange læsere er for-
vænt med gratis nyheder, er der dømt dødsspiral. Utallige små og store avi- ser er allerede bukket under.
Det handler i høj grad også om økonomi, men filmen handler først og fremmest om, hvorfor aviser har været så vigtige, og hvilket tomrum de efterlader sig, hvis de forsvinder
fra mediebilledet.
De mange blogs og stemmer på
in ternettet kan være vigtige, men de mangler typisk både det filter og de researchmuskler, som en stor, uaf- hængig avis kan og bør have.
Smertegrænsen er nået
Filmen sætter fingeren på nogle omme punkter. Dårlig økonomi be- tyder nedskæringer. Antallet af jour- nalister skrumper.
Rutinerede medarbejdere med vig-
tig erfaring udskiftes med unge og billigere. Korrespondenter er dyre. Tid koster penge.
Men der er en smertegrænse for, hvor meget man kan skære ned og stadig levere den vare, der kan ud- fylde sin rolle forsvarligt og tilstræk-
kelig udfordrende.
Læg dertil, at The New York Ti- mes har været ramt af nogle seriøse
skandaler.
Skønhedspletter på en avis
Judith Millers kritikløse kolpor- tering af historierne om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som var med til at bane vej for Bushs Irakkrig, var en bombe under avisens troværdighed.
Der har været andre problematiske sager, men det er trods alt kun skøn- hedspletter på en grundlæggende su-
perserios nyhedsformidling.
Og uden for dørene venter Ru- pert Murdoch-avisernes metoder og sleske typer som forretningsmanden Randy Michaels, der på rekordtid sugede pengene og selvrespekten ud af Tribune Company, et af USA‘s
største mediekonglomerater.
David Carrs afsløring af den rådne kultur i kredsen omkring manden, der kørte flere af avisens konkurren- ter i sænk, er helt klart filmens brea-
king news.
Velovervejet og vigtig
Det er svært at tjene penge på seriøs og dybdeborende nyhedsformidling. Men hvis man ikke kan, vil den forsvinde. Det er et demokratisk di- lemma.
Forsvinder The New York Times
og aviser som den, vil nogle gnide sig i hænderne. Andre vil være ligeglade. Hvad pokker. Vi har jo YouTube og WikiLeaks og underholdning med og uden nyhedskrydderi fra morgen til aften.
En tidligere redaktør for The New York Times koger avisens ambition ind til ét ord. Man vil helst af alt
være ‚velovervejet‘.
Ikke særlig sexet, vel? Til gengæld
er det vigtigt. Det samme kan man sige om denne mere velovervejede og vigtige end sexede film.
Medieavisen - Mei Beck Kristensen - mediegrafikergrundforløb 9 - 17. April 2024
side 3
Typografi skal brugesRegister
„Align to baseline grid“. Denne at- tribut tilknyttes brødteksten. „Baseline grid“ indstilles i Preferen- ces: Grids - Start: xx mm og Incre- ment Every: yy point.
Selv om uddannelsen som typograf blev afskaffet for mange år siden lever typografien stadig.
Register - i typografisk termonologi betyder 2 ting.
1) Hvis der trykkes på begge sider af papiret står brødtekstens grundlinier bag på hinanden.
2) Hvis der er flere spalter med brød- tekst står disses grundlinier ud for hinanden.
Endelig er der billedregister, som betyder at overkanten af et billede flugter med brødtekstens optiske overkant samt at billedets underkant følger brødtekstens grundlinie.
Til at sikre at brødteksten holder register har InDesign funktionen
Typografi, (af gr. typos ’slag, præg’, se -typi, og -grafi), indtil ca. 1900 synonym for bogtryk eller bogtryk- kerkunst i bredeste betydning. I nutiden betegnelse alene for sats- fremstilling, herunder den grafiske formgivning (tilrettelæggelsen) af trykarbejdet, indskrivning af teksten (sætningen) samt ombrydning af sat- sen til færdige sider med placering af evt. illustrationer; denne sidste arbejdsgang hed montage i tidsrum- met forud for de elektronisk styrede trykmetoder. Hele satsfremstillings- processen kaldes nu ofte prepress.
processen), herunder bestemmelse af udgivelsens format, klummens (spal- tens) bredde (målt i cicero), skrift- snit, skriftgrad (målt i typografiske punkt), skydning, dvs. linjeafstand, samt marginforhold og placering af evt. illustrationer. Omfangsbereg- ning, materialevalg og kalkulation inden for opgavens budget foretages.
Et billede skal holde overkant med x-højden og underkant med en grundlinie.
Prepress
Derefter går prepress-processen vi- dere med indskrivning (sætningen) af manuskriptet, der korrekturlæses af forfatteren, forlagsredaktøren o.a., hvorefter evt. fejl rettes. Satsens udslutning (justering af ordmellem- rum), begrænsning af orddelinger ved linjeskift, udligning af evt. bog- stavmellemrum (spatiering), undvi- gelse af horeunger samt indføjelse af evt. overskrifter (rubrikker) sker samtidig med ombrydningen, der er en opdeling af satsen i sider; op- rettelse af sidetal (paginering) sker automatisk. Oftest får tekstens for- fatter lejlighed til at læse en sidste indholdskorrektur på satsen, hvoref- ter selve trykarbejdet kan påbegyn- des.
På et tidspunkt blev dette arbejde kaldt DTP – DeskTop Publishing, men dette udtryk er ved at forsvinde helt.
Rubrik over to spalter
Underrubrik over to spalter som uddyber rubrikkens budskab.
Ombrudte sider
De færdigombrudte sider leveres til trykkeriet, enten som fotosat film, der skal kopieres over på trykplader til en trykpresse, eller i elektronisk form som en digital fil, der enten kan indlæses i en fotosætter, hvoref- ter filmversionen kan udkøres, eller kan indlæses i en pladebrænder, så- kaldt computer to plate-produktion (CTP). Se også desktop publishing.
Typografi, (af gr. typos, slag, præg‘, se -typi, og -grafi), indtil ca. 1900 synonym for bogtryk eller bogtryk- kerkunst i bredeste betydning. I nutiden betegnelse alene for sats- fremstilling, herunder den grafiske formgivning (tilrettelæggelsen) af trykarbejdet, indskrivning af teksten (sætningen) samt ombrydning af sat- sen til færdige sider med placering af evt. illustrationer; denne sidste arbejdsgang hed montage i tidsrum- met forud for de elektronisk styrede trykmetoder. Hele satsfremstillings- processen kaldes nu ofte prepress.
De færdigombrudte sider leveres til trykkeriet, enten som fotosat film, der skal kopieres over på trykplader til en trykpresse, eller i elektronisk form som en digital fil, der enten kan indlæses i en fotosætter, hvoref- ter filmversionen kan udkøres, eller kan indlæses i en pladebrænder, så- kaldt computer to plate-produktion (CTP). Se også desktop publishing. Betegnelsen typografi blandt de tekniske oplysninger om en bestemt bogs produktion henviser i nutiden kun til formgivningsdelen af det ty- pografiske arbejde.
Typografisk formgivning begynder med en vurdering af en foreliggende opgaves karakter, målgruppe og gra- fiske muligheder. Et layout for pub- likationen skitseres (formgivnings-
Skriftstørrelser og
linieafstande
News Gothic Std, Medium, 8/10
Skriftstørrelser
og linieafstande måles i point.
News Gothic Std, Medium, 10/12
Skriftstørrelser
og linieafstande
måles i point.
News Gothic Std, Medium, 12/14
Skriftstørrelser og
linieafstande måles i
point.
Skriftfamilie
Newa Gothic Std
Skriftsnit
Medium Oblique
Bold
Bold Oblique
Spalteformater for traditionel tabloidavis
1 spalte = 41 mm
2 spalter = 86 mm
3 spalter = 131 mm
4 spalter = 176 mm
5 spalter = 221 mm
6 spalter = 266 mm
Spaltehøjde = 365 mm
Typografiske mål
I den grafiske verden er den største måleenhed en tomme. Navn og længde på en tomme er forskellig, afhængig af hvor i verden man er.
På engelsk hedder en tomme en inch.
I den grafiske verden er en inch lig med 25,4 mm.
En inch inddeles således:
1 Inch = 6 Pica 1 Pica = 12 Point 1 Inch = 72 Point
1 Pica = 4,233 mm 1 Point = 0,353 mm
Tekst justeringer
Fast forkant, løs bagkant
Times New Roman er en skrifttype som blev indført i den britiske avis The Times i 1931. Skrifttypen blev designet af Stanley Morison og Victor Lardent.
Løs forkant, fast bagkant
Times New Roman er en skrifttype som blev indført i den britiske avis The Times i 1931. Skrifttypen blev designet af Stanley Morison og Victor Lardent.
Centreret
Times New Roman er en skrifttype som blev indført i den britiske avis The Times i 1931. Skrifttypen blev designet af Stanley Morison og Victor Lardent.
Fast for- og bagkant
Times New Roman er en skrifttype som blev indført i den britiske avis The Times i 1931. Skrifttypen blev designet af Stanley Morison og Victor Lardent.
